Førstedagen af verdensmesterskaberne i atletik bød på dansk deltagelse fra start. I kvindernes diskoskast skulle Lisa Brix Pedersen forsøge at kvalificere sig til finalen. På løbebanen var Sofia Thøgersen i aktion i 1500 m ligesom Simon Hansen skulle op mod verdens allerhurtigste på den klassiske 100 meter distance. Og så skulle der også kåres tre verdensmestre, i mændenes kuglestød, på kvindernes 10000 meter løb samt i atletikkens nyeste disciplin 4×400 m mixstafet.